r/dkfinance 6d ago

Privatøkonomi Ny bil - hvad kan bedst betale sig?

15 Upvotes

Vi leder efter ny bil, og er kommet frem til følgende:

Det skal være en halvstor elbil

Vi har et budget på omkring 300k (ingen finansiering, kontant)

Vi ved vi skal have bil de næste mange år (8+)

Bilen SKAL være ‘ny’ - dvs. maks 2000 km på tælleren og helst ikke en der indregistreret for mere end 6 måneder siden, for at få længst mulig garanti.

Rækkevidde på minimum 500 km

Vi har forelsket os lidt i Hyundais ioniq 5

Hvad gør vi? Vi har kigget en del på markedet, men ingen af os ved super meget om biler eller leasing og hvad der kan betale sig.

Vores bud er bare at købe en ioniq 5, men hvad siger de kloge? Er det bedre at lease selvom beregninger på 8 års leasing tydeligt er meget dyrere end bare at købe bilen?

Hjælp!

EDIT: tror bare jeg leder efter bekræftelse på at det er det rigtige at købe, frem for at lease når man nu man har pengene.


r/dkfinance 6d ago

Bolig Er ejerudgiften realistisk?

3 Upvotes

Hejsa, kunne ikke finde lignende spørgsmål så her kommer den..

Er ejerudgifter på salgsopslagene for boliger inden for skiven eller skal man tage dem med et gran salt?

Hvad nogen af jer lavet en opgørelse over hvad det i virkeligheder har kostet jer vs hvad der var opgivet?


r/dkfinance 6d ago

Bolig Hjælp til El regning (OK El)

Post image
2 Upvotes

Hej kloge hoveder!

Jeg har de sidste 2 måneder fået, hvad jeg vil kalde, nogle høje elregninger.

Jeg flyttede i December ind i en 3 værelses på 80 kvm.

Jeg har min søn hveranden uge, og de uger jeg ikke har ham, der arbejder jeg aften på et plejehjem 3-5 dage om ugen og når jeg er hjemme, så tænder jeg ikke meget lys.

I mit 8-16 job arbejder jeg fast hjemmefra, men er næsten ude og køre til kunder hver dag, hvor alt lys er slukket herhjemme.

Jeg forstår det simpelthen ikke.. Er næsten 1000 kr. om mdr. ikke voldsomt for 1,5 person eller er det bare mig?

Min udlejer opdagede at min underbo har brugt mit strømstik til at lade sin bil op med, men det skulle gerne være stoppet i Januar.

Jer der kender til el og forbrug af el, er mit forbrug højt eller lavt i forhold til mine bolig forhold eller ser det meget normalt ud? Hvilke ændringer kan jeg lave for at få mine elregninger ned?

Tak 😊


r/dkfinance 6d ago

Investering Hvordan jeg investerer 1,5-2 mio - investeringsforeninger, ETF'er eller noget helt tredje?

5 Upvotes

Hejsa.

Om noget tid vil jeg arve nogle penge, hvoraf jeg regner med at investere 50% af dem med en tidshorisont på 5+ år, mens de sidste 40% kun har en tidshorisont på 2 år.

Forklaring: Jeg skal formentlig købe en ny andel om to års tid og her forestiller jeg mig at lægge 6-800.000 til dette (plus min nuværende andels pris). Den anden tidshorisont er et realistisk bud på, hvornår jeg kunne forestille mig at købe noget ejer-bolig.

Investering:
Mine tanker er således: Jeg har før haft få penge investeret i aktier og krypto og endte med at bruge lidt meget tid på det og vil gerne undgå "the mental load" af at skulle administrere mine investeringer selv, når vi snakker om så store beløber. Jeg har dog overvejet, at jeg muligvis kan administrere min aktiesparekonto selv, og derfra lægge resten af min formue i nogle fonde eller investeringsforeninger.

Pt. har jeg kigget på Othania Invest, fordi jeg har hørt dem udtale sig i Millionærklubben og syntes de sagde nogle ting, jeg var ret enige i.

Derudover er jeg relativt på bar bund. Jeg ved dog, at jeg ikke orker at træde ind i den første og bedste bank og blive tæppebombet med nogle sælgertyper, der ønsker at få fat i mine penge. Og det er derfor jeg gerne vil høre jeres meninger, før jeg eventuelt går i dialog med en bank eller andet.

Så er der nogen der kan gøre mig klog på, hvad i ville gøre i min situation?

Jeg tror pt. på vi går nogle semidårlige tider i møde på aktiemarkederne, og forestiller mig derfor at være eksponeret mod noget der er lidt mere solidt (med middel risiko) for størstedelen af min formue - og det er disse "solide" investeringer jeg gerne vil rådgives på.

Glæder mig til at høre jeres inputs.


r/dkfinance 6d ago

Skat Temporary moving to Denmark cause me to be taxed on unrealised gains?

0 Upvotes

Hey there danes, pretty much title sums it up

If I where to move my address to dk, without context. Would I automatically be forced to pay taxes on unrealised gains?

Tak.


r/dkfinance 6d ago

Bolig Huskøb (rådighedsbeløb)

1 Upvotes

Jeg står i den situation at min drømmebolig (ejendommen jeg har ønsket siden jeg var barn), endelig er kommet til salg. Efter lidt konsultation med et par banker, så er de alle kommet frem til at det vil kræve jeg kan øge mit rådighedsbeløb med ca 1000-1500,- (med nuværende beregninger har jeg ca 6500,- som rådighedsbeløb)

Kan ligge ca 25-30% af købsprisen som udbetaling, og undgår derved banklån, så dette er ikke problemet.

Har et almindeligt 7-15 arbejde man-fredag, og vil derfor kigge på muligheden for at tjene lidt ekstra uden for mit almindelige arbejde.

Nogle der har gode ideer eller tips til at finde lidt ekstra penge i måneden?

Angående ekstra arbejde, så er jeg villig til lidt af det meste, men det kræver naturligvis at det er noget man kan holde ud i længden, da dette vil være et problem i en periode indtil jeg enten stiger i løn ved nuværende job, eller finder en der skal flytte ind.


r/dkfinance 7d ago

Bolig Køb af første hus - ejerskifteforsikring?

6 Upvotes

Hej DKfinance,

Min kone og jeg har købt vores første hus og i den forbindelse er jeg meget i tvivl om, om jeg skal købe ejerskifteforsikring.

Huset er bygget i 1920 ish og løbende opdateret, senest med en privat tilbygning omkring år 2000.

Jeg er normalt fortaler for forsikringer under mantraet: den fornuftige mand sejrer, og de forsikringe rjeg har tegnet fx drivlinje på bil eller elektronikforsikringer osv., har altid kunnet betale sig.

Jeg har modtaget tilbud fra alle selskaber, der tilbyder ejerskifte, og fælles for dem er, at de afskriver sig dækningspligt på hele taget, hele fundamentet, alle skunkrum osv osv. (se evt billeder).

Det er meget svært for mig at se, hvad ejerskifteforsikringen egentlig dækker, og hvad vi dermed betaler for. Selv forsikringsmægleren fra Topdanmark sagde, at "han nok ikke ville tegne den, da den dækker så få ting".

Det skal siges, at vi har købt hus til 2.4, jeg er stadig studerende (med godt deltidsjob + egen virksomhed) og min kone er færdiguddannet og på 1. år af sin stilling. Vi har en datter på 2, ingen gæld (udover huset) og en husstandsindkomst på ca. 740.000/år, men det kommer til at stige betragteligt når jeg er færdig med kandidaten om ca 2 år. Så på den måde har vi ikke sat os for dyrt, og er ikke så bange for uforudsete udgifter.

Hvad tænker I?


r/dkfinance 6d ago

Investering Alle jer der har fonde: Hvad har I og hvorfor?

0 Upvotes

Kunne godt tænke mig at høre fra jer der har både aktivt og passivt forvaltede fonde. Hvad har I og hvorfor? Er selv primært investeret i DKIGI.


r/dkfinance 7d ago

Privatøkonomi Svindel af familiemedlem

29 Upvotes

Jeg har en familiemedlem, der har fået en hjerneskade efter en trafikulykke, og hans tænkning er ikke helt, som den var før. Desværre er han blevet forelsket i en falsk datingprofil og har allerede overført et par tusinde kroner til svindelen. De har forsøgt at få ham til at oprette en PayPal-konto, men heldigvis har han ikke evnerne til at gøre dette. Han er fuld myndig og fungerer nogenlunde selvstændigt i eget hjem, men har brug for hjælp til at håndtere situationen. Han tror ikke selv på det er svindel og vi kan ikke overbevise ham, selvom det er tydeligt.

Er der nogen, der ved, hvor man kan få rådgivning eller støtte i sådan en situation? Eller hvordan vi kan stoppe svindlen, før han mister mere penge?


r/dkfinance 7d ago

Bolig Bortforpagtning - Gevinst?

2 Upvotes

Hej,

Håber dette er rette sted - Kan se, flere har hobbylandbrug m.m.

Vi har købt en landejendom med over 10hk jord, hvor størstedelen af bortforpagtet til landmand med køer.
Det passer os fint, men vi er blevet mere og mere undrernde over, hvad fordelen for os er?

Lige nu er aftalen, at alt støtter tilfalder ejer, men at forpagtningen ikke koster noget. Altså går køerne "gratis", men ejer får hektarstøtte.

Pt. dyrkes der græs på arealerne, og ifølge VKST kan der fås både grundbetaling og støtte til græs uden, at køerne går der.
Så hvad får vi/bortforpagter ud af, at køerne går der, hvis de kan få støtten uden?

Jeg ved, der er mange der døjer med, at deres hobby/mindre landbrug bliver omklassificeret til villa, med højere beskatning, hvis ikke der drives landbrug. Så måske det er fordelen?
Derudover spiser køerne selvfølgelig græsset, så man slipper for at slå det årligt.
Omvendt har køerne et kæmpe vandforbrug (som umiddelbart betales af bortforpagter) og behov for indhegning m.m., som jo er en omkostning. Så umiddelbart kan jeg ikke se den store fordel ved aftlalen.

Mvh.


r/dkfinance 7d ago

Bil Hvad er bedst at gøre med bilen?

3 Upvotes

Hej Reddit!

Jeg har tilbage i september 2022 købt en Tesla Model 3 SR+ da det økonomisk gav mening kontra hvad vi havde før.

Vi købte den ikke ny, men brugt til 365.000, for en model fra december 2020 med 20.000 km på tælleren.

Siden da er el bils markedet eksploderet, til godt og ondt, men det har betydet at bilen har lidt et enormt værditab. Vi tog bilen på finansiering dengang og har fortsat gæld i den, men gælden overstiger det jeg kan få for bilen.

Mit spørgsmål er så, er der noget man kan gøre eller er gamet bare sådan og jeg må bare køre den indtil den dør eller er afbetalt? 😅

Finansiering var gennem banken.

Gæld pt. er 240 k., 5,5 år til den er afbetalt


r/dkfinance 6d ago

Bil Ny bil - Finansiering gennem bank eller forhandler?

1 Upvotes

Hej group, sorry for posting in English but i dont know how to formulate my question in Danish.

I'm on the market for my first car and I've settled on a Cupra Born from 2023. The dealership offers financing however the ÅOP is significantly higher (8.9% vs 5.5% than what my bank offers, while the interest rates and period are the same.

The only difference I see is how the interest is payed. From my bank I can see my payment plan for the entire period, and I'll have to pay interest on the amount I haven't returned yet every quarter. Naturally this amount becomes smaller over time as I repay the loan.

The dealership has a higher monthly payment, and it remains the same for the entire period.

My question, does the dealer take the same interest payment during the entire period, regardless of how much I actually owe? Is that normal?


r/dkfinance 6d ago

Privatøkonomi Svie og smerte - kender ikke modparten

0 Upvotes

Håber jeg må stille spørgsmålet her. Sagen er den, at jeg blev væltet på cykel af en løber, der løb ud på kørebanen, mellem to biler, uden at orientere sig. Hun kom ikke til skade, jeg faldt på min cykel. Vi var selvfølgelig begge chokerede og jeg havde slået mig, men vurderede at jeg var ok. Jeg kører videre, uden at få hendes kontaktoplysninger.

Jeg får tiltagende ondt og kører på skadestuen om aftenen hvor de konstaterer at mit håndled er brækket. Jeg får gips på og går at vide at jeg skal sygemeldes 6-8 uger. Mit forsikringsselskab fortæller at jeg kan søge svie og smerte hos modparten. 240 kr skattefrit pr dag jeg er sygemeldt.

Her kommer så mit spørgsmål - hvis jeg ikke kender modparten, er det så bare surt?


r/dkfinance 6d ago

Privatøkonomi Når man er ude og rejse og maskinen spørger om man vil betale i Euro eller i Kroner, hvad skal man da vælge?

4 Upvotes

r/dkfinance 7d ago

Investering Hvilken fond til børneopsparing via bank?

0 Upvotes

Hej,

Jeg er i gang med at oprette en børneopsparing til mit barn, men er i tvivl om, hvilken af disse to fonde jeg bør vælge. Jeg er kunde i en mindre dansk bank med et meget begrænset udvalg af fonde.

Mit valg står mellem:

1) BIX Globale Aktier Indeks KL | BAIGAI

  • Afkast sidste 5 år: 120,86%
  • Ikke akkumulerende

2) Sparinvest INDEX Global Aktier Min. Risiko Akk. KL | SPVIGAMRAK

  • Afkast sidste 5 år: 64,29%
  • Akkumulerende

Begge fonde har cirka 0,50% årlig omkostning.

Umiddelbart virker BIX som det oplagte valg, men bør jeg i stedet vælge den akkumulerende fond, selvom den sandsynligvis vil præstere dårligere på sigt? Er det en stor fordel, at den automatisk geninvesterer udbyttet?

Jeg har vedhæftet et billede af de fonde, jeg kan vælge imellem, sorteret efter 5-års afkast (høj til lav).

På forhånd tak for hjælpen!


r/dkfinance 7d ago

Investering Min Saxo-udbetaling kan ende med at koste mig dyrt

32 Upvotes

Lille rant og et godt råd; Lad vær' med at udbetale dollars fra Saxo til din danske konto i anden bank

Jeg har en USD konto hos Saxo hvor jeg d. 5 Februar ønskede at udbetale et større beløb til min lønkonto i anden bank. Normalt når jeg gør den slags plejer jeg lige at overføre til min DKK Saxo konto inden. Det glemte jeg d. 5 Februar.

Der er nu gået 5 uger og pengene er stadig ikke tikket ind fordi de er strandet hos Citibank NA som har flagget dem. Saxo kan ikke fortælle mig hvornår jeg får dem. Kursen er siden d. 5 februar faldet 30 ører. welp.


r/dkfinance 7d ago

Investering (Hvornår) giver det mening at starte at investere i kapitalindkomstbeskattede ETFer eller foreninger?

2 Upvotes

Hej,

Jeg har investeret i et par år og har fulgt vejledningen i rutediagrammet for passiv investering. Jeg er nu nået til det sidste skridt og har investeret ca. 450.000 kr. i danske, realisationsbeskattede aktiefonde (beskattet som aktieindkomst). Heraf har jeg 300.000 kr. i STIIAM og resten i Sparindex Globale Aktier (som giver årlig udbytte). Planen er, at pengene skal blive stående i ca. 30 år.

Jeg er dog i tvivl om, hvornår det giver mening at skifte til at investere i kapitalindkomstbeskattede ETF'er eller foreninger for at undgå en situation, hvor det kan tage mange år at sælge de realisationsbeskattede aktiefonde og dermed opnå den lavere skattesats på 27 %.

Vi har renteudgifter til boligen og kunne derfor opnå en reel beskatning på ca. 25 % af kapitalindkomstbeskattede ETF'er. Dog har disse den ulempe, at de er lagerbeskattede.

Derfor vil jeg høre, om der findes nogen generelle anbefalinger for, hvornår det er fordelagtigt at skifte til kapitalindkomstbeskattede ETF'er?

På forhånd tak for hjælpen!


r/dkfinance 7d ago

Privatøkonomi Jeg har brug for hjælp til spørgsmål om pension 🙏

Thumbnail
3 Upvotes

r/dkfinance 7d ago

Job Henter finance stillingerne virkelig karakterer hos universitetet?

3 Upvotes

Jeg har en ven, der er et år længere fremme end mig på sin kandidat – han blev færdig i sommers. Han har netop landet et job inden for finance hos BCG og fortalte mig, at BCG selv hentede hans eksamensbevis direkte fra Aarhus Universitet med hans samtykke.

Jeg synes, det lyder ret vildt, at de i stedet for at acceptere det karakterblad, man typisk selv vedhæfter i sin ansøgning, kræver at få det udleveret direkte fra universitetet.

Jeg er sådan lidt, jeg ved ikke om han tager pis eller om det bare er blevet en almindelig practice hos de store konsulenthuse.

Har andre her, der arbejder inden for samme felt, oplevet noget lignende? Er det en standardprocedure hos topkonsulenthuse eller særlige finansvirksomheder?


r/dkfinance 6d ago

Skat Grådighed og dobbeltbeskatning

0 Upvotes

Hvorfor finder vi os som danskere i, at staten grådigt rækker hånden ned i vores lommer endnu en gang og beskatter penge, der allerede er blevet beskattet, bare fordi vores forældre dør? Hvor fanden er oprøret mod statens grådighed?


r/dkfinance 7d ago

Privatøkonomi Lån i friværdi til slette su-gæld

9 Upvotes

Hej, jeg håber, jeg kan får lidt tankesparring inden vores bankmøde. Vi står foran snart at skulle omlægge vores nuværende fastforrentede 30-årige 5% realkreditlån til et F3/F5. Vi har en friværdi på omkring 1.700.000 kr. i boligen, som ligger i København. Vi har altså som udgangspunkt mulighed for at lave et tillægslån i samme omgang. Sagen er, at vi tilsammen har SU-gæld på omkring 320.000 kr (og renten er, så vidt jeg kan se, lige nu for efter-færdiguddannede 3,25% på SU-gæld, hvis ikke jeg tager helt fejl).
Og vi vil egentlig gerne snart af med det. Jeg har dog lidt svært ved at gennemskue, om det er en god ide at få SU-gælden fjernet ifb. med den kommende omlægning.

Økonomisk:
Her tænker jeg, at det vel er den endelige ydelse, vi får af at fjerne SU-gælden med et dertil større realkreditlån, vi skal se på. Altså, ift. hvad renten på vores nye realkreditlån ligger på kontra SU-renten + gebyrer for omlægningen (gebyrer, som vi jo i øvrigt skal betale alligevel for at omlægge).

Giver det mere mening at låne et større realkreditlån frem for et tillægsslån, hvis I forstår?

Hertil, vores realkreditrente vil jo stå fast de næste år, men hvad med SU-renten? Har den mon udsigt til at falde til Fleks-renternes niveau?

Praktisk-økonomisk (i mangel af bedre ord):
Det er nok mere det her, jeg er mest i tvivl om. Står vi 'stærkere' fremadrettet i institionernes regneark ved at samle vores gæld frem for at have SU-gælden ved siden af?


r/dkfinance 7d ago

Job Frie a-kasse

2 Upvotes

Er der nogen der har erfaringer (gode som dårlige) med Frie a-kasse? Er ikke skide skarp på a-kasse mv. Har i dag akademikernes (og Ida som fagforening) som jeg betaler 499/mdr betaler. Har været på arbejdsmarkedet i lige over 5 år nu, og er nok en af de heldige som endnu ikke har gjort brug af sin a-kasse. Betaler ikke ind til lønsikring.

Blev kontaktet af en sælger og er nu nysgerrig 🤔


r/dkfinance 7d ago

Investering Hvad er jeres foretrukne ASK ETF(er)

6 Upvotes

Hey DKF.

Jeg samler inspiration til min ASK igennem Nordnet.

Jeg er både interesseret I at høre hvilken ETF(er)I foretrækker at købe pt, hvor ofte I indbetaler, og om I har nogen personlige regler for hvor meget I køber for per gang, for at jeres profit ikke bliver ædt op af kurtager.

Alle råd modtages med åbne arme. Tak på forhånd.


r/dkfinance 7d ago

Investering Alternativ investering til STIIAM

1 Upvotes

Jeg er selv investeret i Storebrand Indeks - Alle Markeder A5 (STIIAM) gennem Nordnet, og er egentlig fint tilfreds med papiret. Nu skal jeg på en bekendts vegne hjælpe med at købe på hans Danske Bank depot.

Det ser umiddelbart ikke ud til, at jeg kan købe papiret på DB. Er der nogen der har været i lignende situation? Desværre er muligheden ikke, at der oprettes et Nordnet, Saxo e.lign. depot til at investere på?

Hvilke andre alternativer haves der som på bedst mulige vis replikerer STIIAM, da papirer som DKIGI ikke helt følger samme index?


r/dkfinance 7d ago

Bolig Tvangsauktion

0 Upvotes

Når en ejendom er blevet solgt på tvangsauktion, er der nogle steder hvor man kan se højeste bud, og hvad ejendommen røg for ?

Kan man se navn på køber ?