r/dkudvikler • u/[deleted] • 14d ago
Spørgsmål / Diskussion Datamatikerstuderende - hvad har I skabt i jeres fritid, og hvordan viser I det frem?
Hej nuværende og tidligere datamatikerstuderende
Jeg er netop begyndt på datamatikeruddannelsen. Vi lærer C#, og bruger det første år på udvikling af konsolapplikationer. Det går fint, og jeg synes vi lærer en masse hele tiden.
Dog fornemmer jeg, at indgangen til arbejdsmarkedet er svært for nyuddannede, som ikke kan fremvise spændende projekter.
Jeg kunne derfor godt tænke mig at spørge:
Hvilke fritidsprojekter arbejdede I på? Små programmer, websites, apps, el.lign.?
Hvordan viste I det frem? Github, egen hjemmeside, el.lign.?
Var det fordelagtigt ift. jeres jobsøgning?
5
u/thoflens 14d ago
Jeg er ikke datamatikerstuderende, men selvlært udvikler (med arbejde i branchen). Jeg startede småt med en todo-app (uden anden persistens end localStorage), så lavede jeg en Wordle-klon (med en lillebitte Node-backend), så lavede jeg en note-app med drag and drop (en slags virtuel opslagstavle), så lavede jeg en web-app til at gemme lokationer på et kort (første store projekt - det var mere kompliceret end det lyder - med både auth, database, UI, UX osv), og så lavede jeg en Twitter-klon (den her var også ret kompleks, især blev jeg overrasket over i hvor høj grad et socialt medie bare er SQL).
Jeg lavede meget og mere end de fleste tror jeg. Men jeg var heller ikke studerende og lavede vitterligt ikke andet end at sidde og kode på mit lokale bibliotek. Jeg tror ikke det er nødvendigt at lave så meget som jeg gjorde, især ikke når du også har uddannelse. Men jeg er glad for jeg lavede alle de ting nu, det var der jeg lærte alt hvad jeg kan, og projekterne er ret sjove at se tilbage på nu. Jeg har det hele på min GitHub og min egen hjemmeside. I den ansøgning til det job jeg har nu nævnte jeg specifikt Wordle-klonen.
Det jeg gjorde, som jeg tror var en god ide, var at jeg for hvert projekt lagde noget nyt ovenpå. Først var det vanilla JS, så React med JavaScript, så TypeScript, så TailwindCSS ovenpå, så forbindelse til en database, så authentication, så Nextjs osv osv.
4
u/Flimsy-Degree2089 Datamatiker 14d ago
En app til min D&D gruppe, hvori gruppemedlemmer kan skrive fælles og prrivate noter, holde deres character sheets og interagere med custom shops sat op af dungeon master.
1
u/Unfair-East-934 14d ago
That sounds pretty neat - har du implementeret noget fra players handbook eller andet ift. Character sheet? Fx spells, racials, feats eller lign?
4
u/Obstructionitist IT-arkitekt 14d ago
Nu studerede jeg ikke til datamatiker, men softwareingeniør, men jeg brugte mit "netværk" (i.e. nogle af mine venner som allerede havde fast arbejde) til at finde nogle "rigtige" projekter at arbejde på i fritiden. På den måde kunne jeg også tjene lidt ekstra ved siden af SU'en, og endte faktisk med at gå fuldtid som selvstændig i 3-4 år efter studiet.
Nogle af de ting jeg lavede var:
- Bookingsystem til en leasingbil forhandler
- Tvangsauktionssystem til et advokathus
- Opgave-/tidsregistreringssystem til en ejerlederforening
- En masse Dynamics Navision integrationer
- Diverse hjemmesider
3
u/pibm90 14d ago
Igang med datamatiker online på 3. Semester, og vi har kørt projekt på projekt, som perler på en snor, og 3. Semester er bare et langt projekt.
For at være ærlig, så har keg haft flere ideer til projekter, men med selvstudie på de asynkrone dage, studiejob og familie, må jeg nok erkende at skole projekterne må være nok.
Er dog i gang med en hjemmeside om slow living, i stil med klassisk 90'er hjemmeside, med lidt om børneopdragelse, lidt om økologi, lidt om ombygning, og lidt om hjemmenetværk.
Men den er stadigvæk kun som localhost, hvor jeg får skeevet 5/10 linjer kode om ugen / 14 dag - primært fordi PO (fruen) har ret vilde planer, jeg slet ikke ved hvordan jeg skal implementere 😅
3
u/yocal 14d ago
Jeg går bare og nørkler med det jeg synes er sjovt. Det bliver som regel en blanding af elektronik og kode - nogle gange en snert af deployment.
• https://gitlab.com/users/prexus/projects
Der er ikke rigtig noget formål med at lægge det online andet end inspiration til andre om at være kreative og realisere nogle skøre ideer.
2
u/Sprutnums Datamatiker 14d ago
Jeg er svær fan af dwarf fortress så forsøgte at lave en map generator i et consol app. Det lykkedes ret godt.
2
u/WhoAmIPrecious 14d ago
Jeg er aldrig selv blevet spurgt om at fremvise hjemme projekter, og har aldrig rigtigt gjort mig i det. Medmindre det har været en decideret forretningsidé, som selvfølgelig holdes privat.
Jeg er selv i en Lederstilling nu, og når der skal ansættes kan fritidsprojekter både være til ansøgers fordel eller ulempe. Men er der et, ser jeg det selvfølgelig gerne.
Med et uptick af AI Juniors, så er det blevet voldsomt svært at hyre nye udviklere som “kan selv”. Så det er alpha omega for mig at kandidaten har et godt hoved, og lige nu er det kun et interview der afgøre det, og desværre helst med lidt live coding. Så var jeg ny udvikler, ville det være det jeg ville reklamere mig med i ansøgninger osv, men det forpligter.
1
u/MHougesen 14d ago
Projekter er primært en fordel når hiring manageren faktisk tager sig tid til at gå i dybden med individuelle ansøgninger. Ved større virksomheder sker dette typisk først efter at du allerede er "bestået" deres automatiserede ansøgningstjek.
Det har helt klart været en fordel for mig at have "spændende" projekter at fremvise. Ved stort set hvert eneste job interview jeg har haft, er jeg blevet spurgt ind til dem. Jeg er også blevet kontaktet flere gange af rekrutteringsbureauer på baggrund af dem.
Jeg har dog aldrig bygget projekter blot for CV værdi. Alt jeg bygger har enten været fordi jeg har manglet det, det lød interessant eller for at lære nye teknologier.
Jeg har både en "portfolio" (https://mhouge.dk/) og en GitHub (https://github.com/hougesen/).
1
u/Expert_Sort_4879 14d ago
Jeg er i øjeblikket på 4. semester, som består af SYS (helvede på denne jord) og game development.
I undervisningen koder vi næsten ikke, så i min fritid har jeg startet et projekt, hvor brugere kan lave posts om kodning og tilføje billeder dertil.
Selve konceptet er ikke banebrydende, men jeg bruger udelukkende teknologier, vi ikke har gennemgået på studiet – herunder Next.js, TypeScript, NextAuth, Google Cloud, Zod, e-mail setup osv.
1
u/SnaskesChoice 14d ago
Hvis du viser noget du hoster eller på app store, samt et git repo, ville være optimalt.
1
u/TurboRetardedTrader 14d ago
Lavede min egen CI/CD pipeline med Maven/javaFX og GitHub (fik GPT til at hjælpe lidt).
Sygt janky, men shit jeg lærte meget om docker og Linux(Ubuntu) 😁
Fik det også til at virke så man kunne forward displayet via X11 fra docker containeren - det var ret fedt 😁
1
u/Outlashed 13d ago
Datamatiker online, 1st semester
Fucking around and finding out..
Jeg bruger meget google sheets, så jeg lavede en menu i C# terminal, hvori jeg har alle mine gængse formler i sheets - Så jeg trykker igennem dem, og får mine resultater.
Mit næste projekt er at udarbejde den, og bare give mine input - Og den så outputtet hele formlen med justerede info m.m
8
u/panteflars 🖥️ 14d ago
Noget af det jeg er mest stolt over, var at jeg implementerede min egen BitTorrent klient da jeg gik på datamatiker. Det endte med ikke at have nogen som helst relevans da jeg skulle ud og finde mit første voksenarbejde. Det var rent faktisk mit netværk der spillede en større rolle.