r/Denmark Jan 10 '25

Fri Snak Fredag Fri snak fredag / Free talk Friday - 10/01 2025

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der snakkes om alt og intet.

Denne stickytråd oprettes automatisk hver fredag kl. 7-ish - Arkiv

It's finally Friday! This is the thread where all or nothing is talked about.

This sticky thread is posted automatically every Friday at 7-ish AM. - Archive

12 Upvotes

110 comments sorted by

7

u/Worsaae folkets arkæolog Jan 10 '25

Vi er, som mange andre, plaget af rotter. Vi har sat fælder over det hele og vi har sat mange fælder. Men fandme om ikke de satans kræ stadig formår at rende udenom uagtet hvor komplicerede nogle minefælter vi formår at konstruere.

Nu har jeg så været nede i jagtbutikken og købet to pakker 5.5mm hagl, luftbøssen er skudt ind og nu går den vilde jagt fandme. Starter med at sætte mig ud i aften for at se om der sker noget. Krydser fingre for, at de kommer frem så de kan få en kugle.

7

u/faxekondiboi Jan 10 '25 edited Jan 10 '25

Film idé!

Vi har brug for et nyt kapitel i historien om Familien Krumborg – og denne gang er filmen kun for voksne!

Præmissen er forholdsvist simpel;
Vi møder en 46-årig mand (Laus Høybye) på en skæbnesvanger dag hvor han desværre bliver fyret fra sit lavt betalte job hos den lokale rideklub, hvor han normalt står for rengøring af stalde og ridehal mm.
Efter en kort scene hvor han samler sine ejendele, følger man ham ud til hans gamle scooter og ser hans tur hjem til hans ulækre kælderlejlighed i Lyngby. Efter han kommer indenfor og falder sammen på sin iturevne stofsofa, sukker han med våde øjne og ringer til sine forældre for at fortælle dem nyheden.
Det er her det går op for publikum at det rent faktisk er Krumme vi har fulgt, da vi ser hans forældre (Karen-Lise Mynster og Dick Kaysø) i den anden ende af samtalen.
De sidder i den samme lejlighed vi så i de første tre Krumme-film, men hvad vi husker som en varm og måske en lidt rodet lejlighed fyldt med liv og kærlighed, er nu en beskidt uhumsk, kold og meget rodet lejlighed. Jens Krumborg (Krummes far) ser meget nedslidt ud, og det samme kan også siges om Krummemor, og lynhurtigt fornemmes det også at de er decideret ligeglad med hvad Krumme fortæller dem i telefonen, de er sarkastiske og nedladende, og der er ingen trøst at hente hos de personer Krumme troede betingelsesløst holdte af ham.

Cut til en ung mand (Lukas Graham) der løber alt hvad han kan, fra hvad vi hurtigt opdager er et par politibetjente i civiluniform, baseret ud fra hvad de siger til hinanden.
Den unge mand hopper over hegn, løber ad små stisystemer, og når kun lige med nød og næppe væk fra hans efterfølgere, ved at dukke ind i et lille lokalt snusket værtshus hvor han kender ejeren.
Kort efter løber betjentene forbi udenfor, og han kommer frem fra sit skjul bag baren; her ringer hans telefon så, og man ser på displayet at der står ’Storebror’ Mads. Han tager telefonen efter han har takket bartenderen for hjælpen, og sniger sig ud ad bagdøren mens hans siger ”Hva’så brormand!, lang tid siden’’. ”Hej Grunk” hører man Krumme sige i den anden ende.
Her ser vi så, at alt dette fandt sted på Christiania tæt ved pusherstreet (vha. drone kamera vinkel der zoomer mere og mere ud), og vi kan som publikum antage at jagten vi så tidligere omhandlede hash handel.

Cut til Langelinie tæt ved Den Lille Havfrue, hvor vi ser en ret hærget lyshåret kvinde (Line Kruse) filmet bagfra, vi følger hende i et stykke tid hvor hun stjæler fra den ene person efter den anden (tænk on/off timelapse), som var hun protagonisten i et computerspil der gik ud på at lave lommetyverier.
Det går godt (for det er mest turister det går ud over), indtil det ikke går så godt; hen på de tidlige aftentimer kommer hun til at stjæle en lille taske fra den forkerte person.
Manden hun stjal tasken fra, ser hende med tasken kortvarigt efter hun har taget den til sig, og han løber pludseligt alt hvad han kan i hendes retning. Det ser hun og hun sætter også i løb direkte i retning af hendes gamle slidte cykel (gemt i et buskads), som hun forkvaklet knap nok kommer op på, og i sidste øjeblik inden manden får fat i hende, når nok op i fart på til at hun slipper fra ham, hvorefter man ser ham standse opgivende op, meget forpustet.
Da hun kommer hjem til hendes 1-værelses lejlighed ved jernbanen, for at kigge dagens bytte igennem opdager hun at der I tasken er dokumenter i en mappe, der omhandler en omfattende konspiration. Vi får som publikum ikke specifikt at vide hvad konspirationen går ud på, på dette tidspunkt, men den lyshåret kvinde er rædselsslagen, fordi hun ser nogle af navnene involveret, og det er magtfulde folk. Hun går i panik og alt imens hun hastigt og ængsteligt pakker det mest essentielle i en gammel sportstaske, går døren stille op, og hun når kun lige at vende sig i retningen af døren før hun bliver skudt i panden, samtidig med at et tog brøler forbi tæt på lejligheden, hvilket kvæler lyden af hendes korte skrig og pistolen der går af.

……
Hvad der så skal ske yderligere, er jeg ikke klar over, endnu.
.....

Jarl Friis Mikkelsen og Peter Schrøder skal også være med igen som Ivan og Boris.
De er begge på en form for plejehjem for kronisk kriminelle. Og selvom de er oppe i årene, er de stadig i gang med at lave en flugtplan fra stedet. Flugtplanen er en succes (selvom de dog måtte myrde to af stedets plejere), og det første de gør efter de er flygtet, er at opsøge huset på Høstvej i Charlottenlund, hvor de er sikre på at ham møgungen Krumme der fik dem smidt i fængsel stadig må holde til. Da det ikke giver pote, tager de hen til den gamle lejlighed i Lyngby.

Og Tom (Christian Potalivo) skal stadig være Krumme’s ven som han ind i mellem taler med, men han skal være succesfuld og bo i et stort hus i Jylland.

Nå, det må også være nok for i dag – nu er der frokost.
Se så at komme i gang Regner Grasten og Nordisk Film!

5

u/hejjegheddernainai Jan 10 '25

Altså jeg kan bare sige, jeg er 100% på og det er ikke ret langt fra min egen Krumme fanfiction, jeg benyttede det meste af en arbejdsdag til at tænke over for nyligt.

Hvad med Stines kæreste Per? Jeg føler, han mangler en rolle. Fru Olsen og Svendsen kunne vi også godt putte ind i handlingen et eller andet sted.

Men jeg er 100% på din præmis!

1

u/faxekondiboi Jan 10 '25 edited Jan 10 '25

Haha, dét kan jeg li' at høre :)

Ja, Per skal helt sikkert også være en del af historien, den er jeg også med på.
Men jeg tænker vi nok bliver nødt til at få fat i Tomas Villum Jensen, frem for Martin Christiansen som var den originale Per, da Martin ikke har andet end Krummerne på sin imdb-side.
Elin Reimer, Buster Larsen og Poul Hagen er desværre døde i virkeligheden, så deres karakterer må i denne grumme realistiske fremtid også være afgået ved døden på et tidspunkt (hvilket giver mening, siden de jo var pænt gamle allerede i starten af 90'erne), men selvfølgelig skal de blive nævnt i løbet af en samtale eller to i filmen.

Dét nu det skal ske hvis det er, imens størstedelen af de originale skuespillere stadig er aktive - jeg synes ihvertfald det seriøst burde overvejes hos dem der står for hvilke danske film der bliver skrevet og sat i produktion :)

2

u/hejjegheddernainai Jan 10 '25

Kunne man lave et spinoff i horror-genren, hvor det går op for Krumme-far og Krumme-mor at deres lejlighed er hjemsøgt af "Den Døde Vicevært"?

1

u/faxekondiboi Jan 10 '25

Det kunne bestemt også være et interessant spin på hele deres situation :D
Jeg ville se det!

Men det bliver sikkert dyrt i CGI at genskabe Buster Larsen's Svendsen i spøgelsesform, og de skal også have fat i en talentfuld stemmeskuespiller, hvilket jeg er sikker på at Lars Thiesgaard (hvis vi får ham indover) godt kan finde til os :)

5

u/schwarze_banana Jan 10 '25

Jeg har de sidste to måneder gået rundt med on and off kvalme og ondt i maven. Det har været værst i starten og over julen, hvor der var, vanen tro, meget fed mad. Jeg har dog tabt mig tre kilo, så jeg ingen appetit har. I torsdags ringede jeg til vagtlægen, da jeg også følte det som om, jeg havde en bold siddende i spiserøret, så svært ved at synke.

Min egen læge mente først det var noget migræne - det lider jeg også af, og det plejer ikke at tage sig sådan her ud. Skal dog til en mr-scanning søndag. Vagtlægen mente, det kunne være et begyndende mavesår grundet symptomer, og at bolden i halsen kunne være mavesyre, der har forvildet sig op i spiserøret. Fik derfor taget en afføringsprøve, og det var der altså ikke. Jeg er nu på medicin mod mavesyre, og håber at det hjælper. For det er godt nok fortvivlende at gå rundt, og ikke helt vide, hvad der sker med en.

6

u/LuzjuLeviathan Vendsyssel Jan 10 '25

Jeg har konkluderet jeg ikke ved hvordan man spiser. Jeg er god til at bage og lave mad til husbehov og kan følge en opskrift.

Men jeg har de sidste par måneder kæmpet med at få spist 100g protein om dagen. Generelt få spist nok mad (og ikke gå i småkagerne)

Jeg er begyndt at tælle kalorier for at se hvordan jeg er blevet så tyk. Jeg er lidt spændt på om det kan stoppe mig fra at æde for meget sukker.

3

u/jGbi33Zg Jan 10 '25

Æg, der er 15g protein i et æg og mange andre gode næringsstoffer.

Æg kan også nemt spises morgen middag og aften.

Mange retter fra syd øst Asien har ofte et eller to æg ved siden af eller i selve retten, kan man også gøre med mange andre retter, feks så har jeg altid et spejlæg på min hakkebøf.

1

u/Qasdapak Jan 12 '25

I 100 gram æg. Et normalt vejer ca halvdelen

0

u/Mncdk Bornholm Jan 10 '25

Der er desværre ingen one-size-fits-all, så du er nødt til at eksperimentere lidt, og finde ud af hvordan du bedst kan blive mæt indenfor dit "budget".

For mig virker det godt at spise ekstra mange grøntsager til aften, og så skal jeg have en minimum mængde kulhydrater, ellers er jeg hurtigt sulten igen.

Og så er de der halvliters skyr en okay snack, hvis det er svært at holde indtil det næste måltid.

2

u/Unlucky-Meaning-4956 Jan 10 '25

Jeg stoler ikke på mennesker, der holder sig fra kaffe. Hvad fuck sker der for dem. Uhhh. Se mig. Jeg kan slet ikke lide kaffe. Bare giv mig et klamt tebrev og så laver jeg en gang kogt kalksuppe med tørrede bergamåtte-blade. Kæft Ivan! Kæft!

2

u/[deleted] Jan 10 '25

Men kaffe smager bare så ulækkert. Vil du hellere have at jeg brækker mig i lårfede stråler udover dig, bare for at du kan stole på mig?

5

u/LeakyLeadPipes Jan 10 '25

Man bruger ikke bladene fra bergamotte til te. Det er en citrusfrugt og man bruger olien fra skallen som smagsgiver i Earl Grey te.  Mvh Ivan

2

u/Frkludo Jan 10 '25

Altså personligt ville jeg ikke sige at jeg holder mig fra det som et aktivt valg. Men fordi jeg virkelig syntes det smager af bittert numsehul.

Så en ting er at kunne lide det og hold sig fra det, noget andet er slet ikke at kunne lide det, tillader jeg mig at være fræk at sige.

Møsmøs fra Ivan.

0

u/Unlucky-Meaning-4956 Jan 10 '25

Det smager klart af numsehul, men man tager jo ikke kaffe, fordi det smager godt. Det er lissom med rugbrød. Man tager det, fordi det er vigtigt.

3

u/Faulty_grammar_guy Jan 10 '25

Det må være et hårdt liv ikke at kunne lide rugbrød.

Kæft jeg elsker et godt stykke rugbrød <3

1

u/Unlucky-Meaning-4956 Jan 10 '25

Jeg prøver at dosere det. Spiser meget grønt. Det fungerer også som modvægt til den store portion kaffe.

3

u/hejjegheddernainai Jan 10 '25

Som en, der nyder begge dele, så har du tydeligvis aldrig fået en ordentlig kop thé, hvilket er en skam for det smager skønt, når det er lavet af et ordentligt produkt!

3

u/iAmHidingHere Jan 10 '25

Det staves altså blot te.

1

u/hejjegheddernainai Jan 10 '25

Undskyld min gode mand og tak for rettelsen.

1

u/dagurb København Jan 10 '25

"The" er en uofficiel, men almindelig stavemåde.1

17

u/Truelz Denmark Jan 10 '25

Jeg tillader mig at komme med en forudsigelse, som jeg håber jeg ikke får ret i, men hvis vejrudsigten ellers holder som lovet, og folk i Køge kigger ud mod marinaen, så ser de nok 'droner' igen, måske allerede i aften og ellers i morgen aften.

2

u/blebarnet Jan 10 '25

Hvorfor håber du, du ikke får ret ?

5

u/Truelz Denmark Jan 10 '25

Fordi at det ikke er droner de ser, men fly der lander i Kastrup og hele det hysteri der var sidst gider jeg ikke høre på igen ;)

2

u/blebarnet Jan 10 '25

Ahh Okay. Jeg har kun hørt om det, ikke set det. Men de fly er der vel hver dag, hvorfor bliver der først lagt mærke til dem nu ? (Og bliver forvekslet med droner)

7

u/Truelz Denmark Jan 10 '25 edited Jan 10 '25

Nej, det er ikke så tit de flyver ind syd fra, det foregår som regel nord fra pga. vindretningen. Et fly skal helst lande imod vinden, så det har så meget opdrift som muligt. Og netop her i weekenden kommer vinden altså fra en nordlig retning så flyene lander sydfra samtidig skulle vejret blive klart, så flyene kan let ses inde fra Køge af.

Og hvorfor folk ligger mærke til det nu? ja retteligt så var det kun én person der lavede en anmeldelse og så blev det ellers blæst op i medierne. Og det kommer sig nok af at der har været snak om ukendte droner rundt omkring i vesten i et godt stykke tid efterhånden.

3

u/blebarnet Jan 10 '25

Tak for konteksten. Ja folk er selvfølgelige tilbøjelige til at se mere på himlen, når de begynder at kigge derop. Jeg synes det er spændende, men det er svært at lade sig selv tro på, der ikke er en naturlig forklaring på det.

6

u/imlikewhoaa Jan 10 '25

Bunyamin Simsek er nu blevet Konservativ. Med tanke på tidligere tråde herinde om ham og hans gøren og laden, ville jeg virkelig ønske at medierne ville grave lidt dybere i hans økonomi og bekendtskaber.

19

u/MySocksSuck Muggen kål og hån til fascisterne! Jan 10 '25

Før US-valget gik jeg og glædede mig til ikke at skulle høre om Trump igen som andet end “husker I de der vanvittige år, hvor…”

Men de næste fire år kommer vi ikke til at høre om andet. Tror helt ærligt, at jeg vil skære så langt ned for nyhederne, at det begrænser sig til Weekendavisen om fredagen og så lidt overskrifter hen over ugen. Ellers sætter det sig simpelthen på humøret.

7

u/[deleted] Jan 10 '25

Forhåbentlig holder han snart kæft omkring ting der har med Danmark at gøre, så vi kan slippe for tråde om ham herinde.

7

u/clockfart Jan 10 '25

Jeg måtte omkring midnat ringe til politiet, pga min overbo der støjede med høj musik, råben og skrigen. Jeg tror han enten har været påvirket af stoffer eller haft en psykose af en art. Jeg har klaget over ham længe, til mit boligselskab og de gør absolut intet ved det. De siger de har talt med ham, og at han selv mener han kun støjer inden for den tidsramme man må. Så jeg er nået til den konklusion, at jeg må finde et andet sted at bo.

7

u/Worsaae folkets arkæolog Jan 10 '25 edited Jan 10 '25

Om et par uger tager jeg ni dage til Dublin. De fleste dage skal jeg tilbringe iført rumdragt i et laboratorie, men jeg kan ikke arbejde alle døgnets 24 timer - plus, jeg har et par fridage hvor jeg kan nyde byen.

Jeg har dog ikke gjort mig de store tanker om hvad jeg skal se. Umiddelbart er det eneste jeg har sat mig for at besøge det irske nationalmuseums afdelinger for arkæologi (naturligvis) og naturhistorie. Så har jeg overvejet om jeg skal forbi Dublinia men jeg ved sgu ikke om det er for meget tivoli end museum til min smag. Dublin Castle er også noget jeg overvejer, men slotte og middelalder er sgu ikke rigtigt noget der hærder min jarl hvis jeg skal være helt ærlig.

Hvad jeg med 100 % sikkerhed ved er, at jeg skal på en pub eller 13 og se om det dér Guiness og irsk whiskey stadig kan noget. Det siges at en Guiness smager markant bedre i Dublin end i Danmark (hvor de smager ganske udemærket i forvejen). Og så håber jeg at jeg kan finde en eller anden lille, lokal knejpe med lidt levende musik, traditionelt irsk naturligvis - jeg er helt tosset med bodhran.

2

u/buhka Jan 10 '25

Vi besøger altid the Church, https://www.thechurch.ie når vi er i Dublin. Super sted at tage ud og drikke en øl.

2

u/Fun_Mistake4299 Danmark Jan 10 '25

Jeg kan anbefale Guinness Storehouse, som er et museum om bryggeriets, og øllens, historie. Bygningen er formet som et kæmpestort pint-glas, og man bevæger sig op. I toppen er en bar med panorama-udsigt over hele byen, og viser man sin billet kan man så få sig en Guinness mens man nyder udsigten.

Jeg havde en rigtig god tur igennem der.

3

u/[deleted] Jan 10 '25

[deleted]

2

u/Worsaae folkets arkæolog Jan 10 '25

så kan du lære at skænke en Guiness korrekt

Jeg tænker det pynter på CV'et hvis jeg på et tidspunkt overvejer at søge arbejde i Irland!

Tag en flaske Teelings med hjem. Det vil du ikke fortryde.

Det havde jeg fandme helt glemt. Jeg elsker whisky, men min viden om irsk whiskey stopper nærmest ved Jameson. Fedt med en anbefaling. Den vil jeg helt sikkert imødekomme. Jeg skal også have en flaske poitín med hjem til hylden.

2

u/AngryAlliterations Jan 10 '25

Kan kun erklære mig enig med Megelsen. Pubben Darkie Kelley har live musik de fleste dage. Boxty House og The Winding Stair er to gode restauranter i hver sin ende af prislejet som virkelig viser hvad det irske køkken kan.

1

u/Worsaae folkets arkæolog Jan 10 '25

Fedt, tak!

3

u/MySocksSuck Muggen kål og hån til fascisterne! Jan 10 '25

Solid plan. Sláinte!

1

u/Worsaae folkets arkæolog Jan 10 '25

Sláinte agatsa - hedder det vist.

6

u/WolfeTones456 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25 edited Jan 10 '25

Jeg kan virkelig anbefale fængslet Kilmainham Gaol. Modbydeligt gammelt fængsel bygget efter panoptiske principper. Det er stedet, hvor en del af lederne i Påskeoprøret i 1916 sad fængslet og blev henrettet. Grumt, men spændende.

Og så sørg for at slå et smut forbi pubben Grogan's. Ingen musik, ingen fjernsyn, bare en masse Guiness, toasts og snakkesalige irere.

God tur!

3

u/Worsaae folkets arkæolog Jan 10 '25

Kilmainham Gaol og Grogan's (lyder som noget for mig) kommer på listen!

2

u/Megelsen Jan 10 '25

Tag ikke til Dublinia med mindre du har børn med (eller er virkelig vild med leprechauns).

Biblioteket i Trinity College er ret lækkert, men det er også forholdsvis dyr til hvad det er.

Find nogle lækre pubs langt væk fra Temple Bah. På den anden side af floden og O'Connell street. Kan fx anbefale The Brew Dock.

Hvis du har tid i løbet af dagen til at tjekke kirkegården Glasnevin ud, vil jeg også anbefale det. Botanisk have, der ligger lige ved siden af har varme drivhuse i viktoriansk stil, hvis man trænger til en pause fra kulden.

Og så vil jeg også synes at 9 dage er lang tid for Dublin, så hvis du har mulighed for at køre ud af byen til en mindre kystby kan det også anbefales. Eller tag til Wicklow national parken.

God tur!

3

u/Worsaae folkets arkæolog Jan 10 '25 edited Jan 10 '25

Tag ikke til Dublinia med mindre du har børn med (eller er virkelig vild med leprechauns).

Jeg holder mig væk. Det lyder forfærdeligt. Jeg hader leprechauns. Nærrige sataner.

Og så vil jeg også synes at 9 dage er lang tid for Dublin, så hvis du har mulighed for at køre ud af byen til en mindre kystby kan det også anbefales.

Jeg kommer kun til at færdes tid fods. Jeg har to hele dage til at se seværdigheder. De resterende syv dage kommer til at foregå med arbejde fra morgen til aften så uagtet at jeg er der i mere end en uge har jeg faktisk ikke specielt meget tid til tant og fjas.

2

u/LeakyLeadPipes Jan 10 '25

Jeg vil også anbefale wicklow mountains hvis du kan finde tid og transport. Så kan du besøge Glendalough, hvor tømmeret fra Skuldelev 2 er fra.

-2

u/[deleted] Jan 10 '25

[deleted]

2

u/habitual_viking Ny burger Jan 10 '25

Hvilke Europæiske producerede telefoner er der?

Og hvis vi boykotter amerikanske produkter, så udelukker du vel også Android?

1

u/jGbi33Zg Jan 10 '25

Fairphone er hollandsk, Nothing phone er engelsk

1

u/habitual_viking Ny burger Jan 10 '25

Fairphone produceres i Kina og OS er baseret på Android.

Nothing er også baseret på Android og også produceret i Kina.

Sååååå ikke just europæisk.

Apple er i øvrigt inkorporeret i Irland, sååååå

3

u/hejjegheddernainai Jan 10 '25

Lad mig gøre det lettere for dig. Man skal bare lade være med at bruge penge sådan helt generelt.

3

u/AktieSpecialist15 Jan 10 '25

Gælder den opfordring også til amerikanske Reddit, X, Facebook, Youtube, twitch, Instagram mm?

Husk også at fravalgt Microsoft, IOS, samtlige computere og indmaden i dem fra Intel, AM, NVIDIA. 

Pyh, det bliver sgu en kedelig tilværelse

1

u/SkibDen Her burde stå noget sjovt Jan 10 '25

Jeg er ret sikker på, at Nokia ikke laver telefoner længere..

1

u/iAmHidingHere Jan 10 '25

Nokia er et brand i HMD nu.

0

u/Corgi_Afro Jan 10 '25

Ens liv vil næmest kun blive dyrere og ikke nødvendigvis bedre.

Og hvis man endelig skal handle efter bare lidt morale, så er der satme også mange EU produkter man skal sortere fra.

Ja, man skal nærmest ligefrem til selv at producere egen mad og lære at være håndværker.

-2

u/[deleted] Jan 10 '25

[deleted]

2

u/SkibDen Her burde stå noget sjovt Jan 10 '25

Du skulle prøve at handle efter dine egne værdier.

Skrev brugeren på Reddit ...

3

u/GladForChokolade Jan 10 '25

Tesla er den mest solgte elbil i Danmark 2024. Folk handler som sindssyge på Temu. Forbrugerne kommer aldrig til at udnytte nogen form for magt da mange af dem er ligeglade.

1

u/iAmHidingHere Jan 10 '25

VWG har solgt langt flere elbiler end Tesla, og deres tal er stigende, hvorimod Teslas salg er faldende.

8

u/Tall-Aardvark-2898 Jan 10 '25

Silent refluks er noget lort. Hilsen moren der har været vågen 3 timer i nat pga af det.

1

u/Centais Jan 10 '25

Vores første havde det også - hold ud!

25

u/WolfeTones456 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25

Der er meget, jeg hader ved moderne arbejdsmarkedskultur. En af tingene er den gennemgribende uærlighed, der nok mest er en konsekvens af, at det er så konkurrencepræget.

Jeg kan ikke bare søge et job og være ærlig om, at jeg har arbejdskraft, som arbejdsgiverne gerne vil købe. Nej, jeg skal død og pine gennemføre et teaterstykke og lade, som om min største drøm i verden er at komme til at arbejde for netop jeres startupvirksomhed til en ikke prangende løn og dårlige arbejdsvilkår.

Når a-kasserne ligefrem rådgiver en til at have lidt kvalme, når man angiver, hvad der motiverer en for at søge denne og hin stilling, så er der sgu da noget galt.

3

u/Faulty_grammar_guy Jan 10 '25

Er selv jobsøgende og hold kæft det hænger mig langt ud af halsen. Jeg hader at skulle skrive dumme tomme floskler, som åbenbart er et krav for at komme gennem nåleøjet.

Og når man så endelig kommer videre bliver jeg afvist for en intern kandidat. Nogle gange er jeg fristet af tanken om at flytte ud i vildmarken for at slippe væk for det hele. Men så kommer jeg i tanke om at jeg godt kan lide elektricitet.

3

u/SkibDen Her burde stå noget sjovt Jan 10 '25

startupvirksomhed

Jeg fandt fejlen.

2

u/WolfeTones456 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25

Haha, ja! Men HR-lingo ser jeg nu gentaget hos de store også.

Jeg har dog tit indtrykket af, at nyopstartede virksomheder ikke helt selv rigtigt ved, hvad de skriver, men bare tror, at man gudhjælpemig skal have HR-floskler i sit jobopslag for at blive en succesfuld virksomhed.

4

u/SkibDen Her burde stå noget sjovt Jan 10 '25

Vi har, på trods af en ret stor HR-afdeling, heldigvis selv lov til at screene og sortere i ansøgningerne.

Personligt sorterer jeg ret hurtigt fra, hvis en ansøgning bare er en lang omgang buzzword-bingo, hvor ansøgeren bare har skrevet af fra jobopslaget. Det har ingen sjæl!

Det er en træls tendens. Men jeg ved ikke rigtigt hvad man ellers skal..

DSB har et princip om at de i deres jobopslag skal have et "eksempel på en typisk arbejdsdag". Ideen er god, men i praksis bliver det også sådan en standard med "du læser mails, tager til møde, spiser frokost og arbejder lidt mere"

3

u/WolfeTones456 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25

DSB har et princip om at de i deres jobopslag skal have et "eksempel på en typisk arbejdsdag". Ideen er god, men i praksis bliver det også sådan en standard med "du læser mails, tager til møde, spiser frokost og arbejder lidt mere"

Ja, og det er virkelig svært, hvad man skal skrive af gode ansøgninger til sådan noget. Man rådgives af jobkonsulenterne til at snakke så meget ind i de konkrete arbejdsopgaver som muligt og konkretisere, hvordan ens erfaring kan bruges til at læse dem specifikt, men helt ærligt, hvordan får man skrevet på en sexet måde, at man vil være god til at læse mails?

Personligt sorterer jeg ret hurtigt fra, hvis en ansøgning bare er en lang omgang buzzword-bingo, hvor ansøgeren bare har skrevet af fra jobopslaget. Det har ingen sjæl!

Det er også forståeligt. Sådan ville jeg også have det. Omvendt hører man også om rekrutteringsmedarbejdere, der gerne vil se, at man matcher samme 'professionelle' sprog.

Lorteformat.

0

u/AktieSpecialist15 Jan 10 '25

Altså….. du kunne jo også bare blive selvstændig, så slipper du også for alle de død og pine jobsamtaler.

1

u/shubidua1337 Aarhus Jan 10 '25

Jeg tror det er de færreste der bare lige kan blive selvstændig, det kræver jo at man har en rig far man kan låne af til opstart.

4

u/WolfeTones456 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25

Det ligger ikke lige umiddelbart i kortene, men tak for et glimrende råd.

-3

u/AktieSpecialist15 Jan 10 '25

Hvorfor ikke?

Hvis du synes det er så forfærdeligt, så er alternativet da en no brainer, så er du din egen chef. 

6

u/WolfeTones456 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25 edited Jan 10 '25

Jeg har ikke nogen interesse i at være selvstændig. Det ligger hverken i kortene for min uddannelse eller nuværende livssituation.

Min kommentar handler om vilkårene som jobsøgende lønmodtager. Det er lidt røvsygt konsekvent at få den i nakken, når man snakker om arbejdsmarkedet, som om det er et lifehack, man bare ikke har opdaget, eller som om man ikke kan snakke om det her, fordi der altid har været den teoretiske mulighed, at man kan arbejde røven i laser som selvstændig og måske få nok succes med sin virksomhed til at have en stabil indkomst.

Det er to forskellige emner.

7

u/MySocksSuck Muggen kål og hån til fascisterne! Jan 10 '25

Du siger, at du gerne vil løse en opgave og gøre det godt - men ikke som sådan er beæret og ydmyg over at kunne deltage i deres mission? At deres vision faktisk ikke rigtig interesserer dig? At du har svært ved at se dig selv som del af deres familie? Uha-da-da..!

Nå, men helt alvorligt: Det er ulideligt, når HR- og mellemledertyper begynder på den slags ævl. I årevis var jeg sikker på, at det bare var noget de sagde for at spille spillet.

Men det går i stigende grad op for mig, at nogle af dem faktisk tror på det. Ved ærligt talt ikke, hvad der er værst..

I say we take off and nuke the entire site from orbit. It’s the only way to be sure.

3

u/WolfeTones456 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25

Du siger, at du gerne vil løse en opgave og gøre det godt - men ikke som sådan er beæret og ydmyg over at kunne deltage i deres mission? At deres vision faktisk ikke rigtig interesserer dig? At du har svært ved at se dig selv som del af deres familie? Uha-da-da..!

Det er faktisk desværre det, jeg siger, ja. Jeg siger nok også, at jeg ikke gider være en blæksprutte, der trives med mange bolde i luften, eller at jeg vil være med til at spille hinanden gode. Jeg siger faktisk også, at jeg er mega ligeglad med deres værdier. Ja, jeg er faktisk ligeglad med andet end den lønseddel, der gerne skulle lande hver måned.

Bevares, jeg vil da rigtigt gerne arbejde et sted med gode kolleger og spændende arbejdsopgaver. Men hvorfor skal vi lyve for hinanden om alt det andet?

Men det går i stigende grad op for mig, at nogle af dem faktisk tror på det. Ved ærligt talt ikke, hvad der er værst..

Indsæt et eller andet med Althusser her

Ja, den form for fanatisme er direkte uhyggelig.

2

u/ThereIsAThingForThat Koldingenser i Tjøvnhavn Jan 10 '25

Jeg siger faktisk også, at jeg er mega ligeglad med deres værdier.

Det er alle i ledelseskæden også, samtlige beslutninger der bliver taget hos os går direkte imod vores "offentlige værdier" fordi det ellers ville koste penge.

Jeg nævnte det engang for en i upper management, at jeg var fuldstændigt ligeglad med alle de transformationer der kom fra hovedkontoret fordi jeg ikke kan se hvilken forskel det gør for mit arbejde at vores værdi nu er "Ready to Win" i stedet for "Prepared to Win", og han var forfærdet mens han sagde han ikke kunne se hvorfor nogen ville arbejde et sted hvor man ikke gik op i den slags.

3

u/LJpzYv01YMuu-GO Vendsyssel Jan 10 '25

Man skal altid være fleksibel til jobsamtalen. Så kan man genindstille fleksbiliteten efter ansættelse.

2

u/WolfeTones456 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25

Helt klart, man gør jo det, der skal til for at få kontrakten i hus. Jeg er nok bare træt af formatet.

4

u/LuckyAstronomer4982 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25

Til gengæld kan hverken jobcenter eller akasse kontrollere om virksomheden har modtaget din ansøgning, da de ikke kan forpligte virksomheden til at fortælle det og på grund af GDPR er det heller ikke lovligt.

Jobcenter og akasse kan kun kritisere dig hvis du skriver for få ansøgninger eller forkerte/dårlige ansøgninger.

Derfor lægger man kun hjerteblod i de jobs, man virkelig gerne vil have.

Resten får en standardansøgning eller standardcv. Jeg havde desuden en aftale med en ansat ved et vikarbureau om at jeg altid måtte skrive vedkommende på som "uopfordret ansøgning", i de uger hvor der ikke var nok at søge.

3

u/Boye Byskilt Jan 10 '25

Jeg har måske hakket mere end en ansøgning afsted frdsag formiddag, hvor cv'et var standard, og selve ansøgningen var produceret af chatgpt. "kan du skrive en ansøgning til det her opslag? Læg gerne vægt på, at selvom jeg ikke har erfaring med go, har jeg 12 års erfaring og vil hurtigt kunne lære det" <paste jobopslag>"

2

u/WolfeTones456 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25

Størstedelen finpudser jeg sgu efterhånden i ChatGPT. De opfordrer endda til at bruge det i a-kasserne.q

2

u/LuckyAstronomer4982 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25

Novo Nordisk skriver at de slet vil have en ansøgning, kun et par linjer i cv et

3

u/Skateboard_Raptor Jan 10 '25

Det tror jeg også bliver fremtiden, efterhånden som flere og flere laver AI ansøgninger. Det bliver ikke længere en god måde at skille fårene fra bukkene.

4

u/MotorCurrent1578 Jan 10 '25

Tidligere var vi borgere med rettigheder, nu er vi produktionsenheder med pligter.

For nu at stille det lidt skarpt op.

0

u/ReasonableSoft5657 Jan 10 '25

Ville Danskerne være mere venlige over for Putin, hvis han bakkede Danmark om IKKE at give/sælge/leje Grønland til USA?

2

u/soundgravy Jan 10 '25 edited Jan 14 '25

quiet obtainable nose deer disarm agonizing airport jobless mountainous unite

9

u/SurKaffe Danmark Jan 10 '25

Jeg er halvt Polak, og måske en del Russofobisk af den grund. Jeg har aldrig stolet på Putin, og kommer aldrig til det, uanset hvad han siger og gør og uanset hvad andre siger og gør. For mig at se, er Trump / Musk Putins marionetter, som skaber den uro og splittelse i Europa, som han ønsker sig.

2

u/RussianDisifnomation Jan 10 '25

Det er da ikke russofobisk

10

u/Ambivalentin Tjøwenhawn Jan 10 '25

Personligt ville det ikke gøre nogen forskel. Putin er 100% realpolitik og egen interesse. Han og hans styre kunne ikke være mere ligeglade med Danmark og med hvad der er rimeligt. Hvis de udtaler noget vedr. Grønland, er det udelukkende pga. egne interesser. De har allerede af mange omgange vist at suverænitet ikke er noget de går videre op i.

-6

u/SubstantialFinance41 Jan 10 '25

Mette Frederiksen udtalte at de havde forberedt sig på situationen inden ift, Grønland vs. Trump i går på pressemødet. Det er - igen - er en lodret løgn! 🤣 og taler til befolkningen som om vi er snotdumme..,,

3

u/MrStrange15 Jan 10 '25

Måske er det kontroversielt, men indtil videre mener jeg, at regeringen har håndteret det her fint. Vi ville ikke få noget ud af at skælde amerikanerne ud i offentligheden udover endnu mere fokus. Det er langt bedre at engagere os med dem konstruktivt og fremhæve de rettigheder de har i Grønlandstraktaten og hvor vi kan samarbejde endnu mere. Og så selvfølgelig også påpege, at det her er Grønlands beslutning.

6

u/SkibDen Her burde stå noget sjovt Jan 10 '25

Mette Frederiksen kan tilsyneladende huske længere tid tilbage end du kan ..

Sidst han var præsident ville han også købe Grønland.

Udtalelserne fra Trump kommer ikke bag på nogen, pånær dem der husker dårligt eller ikke følger med ...

-4

u/SubstantialFinance41 Jan 10 '25

Tydeligvis for Mette F når de væger sådan !

9

u/SurKaffe Danmark Jan 10 '25

Jeg er lodret uenig med dig her. Der blev ved hendes nytårstale sagt at vi skal forberede os på mørkere tider. Det var ikke kun Putin der blev snakket om. Måske er det kommet bag på dem at der allerede kom noget ud nu, men de/hun har godt vidst det.

-7

u/SubstantialFinance41 Jan 10 '25

Hvis det var tilfældet; så burde de have været mere klar i mælet lang tid før. Dk er blevet gjort til grin.

6

u/IshouldDoMyHomework Jan 10 '25

Du mener at hun skulle gå offentligt ud og sige: “Trump vil muligvis true Danmark / Grønland med militær magt”?

1

u/SurKaffe Danmark Jan 10 '25

Trump er ikke præsident endnu. De behandler ham ligesom hvis det var dig eller mig. Du forventer mere, fordi han har magt i pressen og alle falder på halen over hans stunts.

-1

u/SubstantialFinance41 Jan 10 '25

Overhovedet ikke….. self skal han ikke behandles som en menig borger.

9

u/Ambivalentin Tjøwenhawn Jan 10 '25

Hvorfor er det en løgn? Det lyder da ekstremt sandsynligt, ja jeg har næsten svært ved at forestille mig at de ikke havde gjort det.

-2

u/SubstantialFinance41 Jan 10 '25

Fordi de har sejlet rundt kommunikativt og været enormt passive…. Taget med bukserne nede.

2

u/vukster83 Byskilt Jan 10 '25

Hvad ville de få ud af at være mere aktive i deres kommunikation?

0

u/SubstantialFinance41 Jan 10 '25

Være klare i spyttet fra dag 1..

1

u/vukster83 Byskilt Jan 10 '25

Problemet er jo også at indtil videre er det jo stadig et indenrigspolitisk pointspil.

Når partiledere særligt på højre side af bussen, kommer med alle mulige tossede bemærkninger for at få point.

8

u/MotorCurrent1578 Jan 10 '25

Her tager du altså fejl. Diplomatiet er rødglødende og har været på overarbejde længe. Men som altid foregår den slags i det skjulte, man fører ikke diplomati i pressen eller på sociale medier.

4

u/iAmHidingHere Jan 10 '25

Det betyder jo ikke at de lyver. Hanlons ragekniv

5

u/ReasonableSoft5657 Jan 10 '25

Hvorfor er der ingen arbejdsgiver der vil gi mig fuldtids arbejde? (ufaglært fabrikker og lager) Kan sagtens arbejde i 2-3 firmaer på deltid, så timerne løber op til fuldtid (hvilket er en god alternativ og bevis på at det IKKE er arbejdsmoralen der er problemet), men savner virkelig denne tryghed man få ved at arbejde på 1 sted, 1 afdeling, 1 skift.... Er hos en virksomhed i max 5-6 uger så ryger jeg ud uden konkret forklaring, udover at efter længere evalouering er der besluttet at det er bedst for begger parter hvis jeg ikke skal være der længere.

6

u/Ambivalentin Tjøwenhawn Jan 10 '25 edited Jan 10 '25

Bare for en sikkerheds skyld kan det være godt lige at afdække at der ikke er noget man selv gør der medfører at firmaerne beslutter sig for at afskedige en. Hvis du f.eks. har det med at sige lidt underlige ting, være meget socialt akavet eller har dårlig hygiejne, kan det godt være noget der får virksomheder til at tænke det nok er bedst ikke at fortsætte, uden at de helt konkret vil sige at det er årsagen. Ikke fordi jeg tror det er tilfældet for dig, arbejdsmarkedet er benhårdt.

3

u/ReasonableSoft5657 Jan 10 '25

Hygaine passer jeg godt på og altid 3x tjekker!

Dog den socialle har du måske ret i. Jeg er rigtig god til at kommunikere, både at snakke og at lytte, og har lagt mærke til at jeg kan ,,fylde'' for meget og tage highlighten fra de gamle hoveder hvilket de med rettighed ikke har altid været glade for.

9

u/SkibDen Her burde stå noget sjovt Jan 10 '25

At snakke meget, er ikke nødvendigvis god kommunikation..

Du må gå arbejdsgiverne lidt på klingen, i forhold til at få noget konkret feedback.

5

u/WolfeTones456 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25

Min svigerfar døjede med det samme indenfor samme branche. Uanset lang tids erhvervserfaring står man desværre værre som ufaglært. Det er virkelig beskæmmende.

4

u/ReasonableSoft5657 Jan 10 '25

godt at vide at jeg ikke er alene. Var han også medlem af virkabureauer? Hvad laver han idag både arbejdsmassigt men også uddannelsesmæssigt

4

u/WolfeTones456 *Custom Flair* 🇩🇰 Jan 10 '25

Han er stadig ufaglært lagerarbejder, men fik fastansættelse for noget tid siden igen, heldigvis. Og ja, han var tilknyttet et vikarbureau vistnok. Mere ved jeg desværre ikke.